8-ugers kursus i mindfulness
Mindfulness kan oversættes til ”bevidst nærvær” – det at være til stede i nuet – uden at dømme eller vurdere det, der er.
Egentlig er det en egenskab ved den menneskelige bevidsthed, så det er noget vi alle kan – problemet er bare, at vi ofte bliver distraheret af vore egne tanker om fortiden og bekymringer om fremtiden og derfor kan have svært ved at være i nuet.
En måde at træne Mindfulness på er den, der anvendes i MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion). Det er et 8-ugers program udviklet af Jon Kabat-Zinn på Massachusetts Universitet, som uddanner mange af de lærere, der underviser i MBSR verden over og som for et par år siden indledte samarbejde med Aarhus Universitet.
Alle kan have glæde af et MBSR forløb, især hvis man ofte har for travlt, har svært ved at finde ro, har nedsat selvværd eller er ramt af stress. Ved at øve sig i at være nærværende her og nu, kan man mobilisere de indre ressourcer og udvikle sig, komme bedre i balance med sig selv, træffe målrettede beslutninger, finde den indre ro og glæde samt øge sit selvværd.
Efter i mange år at have opnået gode resultater i behandlingen af stress, angst, depression og kroniske smerter, er der nu kommet talrige undersøgelser med videnskabelig dokumentation for at programmet virker og at mentalt helbred kan trænes på lige fod med fysisk helbred.
For at få det forventede udbytte skal man være indstillet på daglig træning derhjemme i de 8 uger, kurset strækker sig over. Deltagerne får mulighed for at dele erfaringerne med hinanden, men det er vigtigt at understrege, at det ikke drejer sig om gruppeterapi.
Til september starter et nyt hold med underviserne:
- Inger Hansen, der har en 4 årig uddannelse som famileterapeut fra Kempler instituttet.Medlem af Psykoterapeut Foreningen.
- Tove Hansen, tidligere praktiserende læge i Hadsten og nyuddannet MBSR lærer med en2 årig uddannelse på Aarhus Universitet.
Det foregår i Bangholm Klinikken, som har til huse i Ugelbølle v. Rønde.
Nærmere oplysning Tove Hansen 50 15 53 60
Tilmelding her